
Jeg har villet være udstillende kunstner, siden jeg var en klodset teenager med en skitsebog fuld af drømme. Da jeg gik i gymnasiet, fik jeg to tegninger med på en udstilling i New York (upstate, men stadig) – og det føltes som starten på noget.
Men så flyttede jeg til København, og tingene tog en anden drejning. Der gik fester, tømmermænd og alt muligt andet i den. I mange år blev det ved drømmen (og frygten). Penslen lå stille, mens livet rullede afsted.
Først efter corona – og efter jeg fandt min hustru – begyndte det at vende. Jeg fandt roen, retningen og lysten igen.
Udstillingens titel, “DET TOG SIN TID, FØR JEG TOG MIG TID”, er derfor mere selvbiografisk end den er en nøgle til værkerne. Men som med alt min kunst, er det svært helt at adskille det personlige fra det visuelle.
Så ja, det tog sin tid. Men nu har jeg taget mig tid. Og det her er resultatet.
Facebook begivenhed: https://facebook.com/events/706381265653367