Maleriet, mig og dig

Jeg har tænkt videre over det, jeg tidligere skrev om værket “Et rigtigt arbejde (Håndværkerrøv)” – og måske også over, hvorfor det overhovedet giver mening at sætte ord på et maleri.

For mig er et maleri lidt som et menneske. Det, man ser – farverne, formerne, motivet – svarer til, hvordan et menneske ser ud, hvordan det bevæger sig, taler, klæder sig. Det ydre. Det, der kan beskrives objektivt.

Mine tanker om værket er noget andet. Det er det indre liv: tanker, følelser, tvivl, intentioner. Måske endda traumer. Det, der ligger bag. Præcis ligesom mennesker både er deres ydre og deres indre. Men hverken det ydre eller indre er hele mennesket.

For så kommer der også dig – beskueren. Din oplevelse af værket eller din opfattelse af et andet menneske. Det svarer nemlig til, hvordan vi hver især opfatter andre mennesker. Du ser det ydre, måske hører lidt om det indre, men resten skaber du selv. En blanding af, hvad du bringer med dig, og hvad du tror, der gemmer sig bag overfladen. Det er ikke nødvendigvis forkert – faktisk kan det være en sandhed, der er lige så stor som min egen.

Så tak, hvis du har set med for værket lever, når du ser det.

Og kom til udstillingen og se de andre værker.

Facebook begivenhed: https://facebook.com/events/706381265653367