Tissemænd i tid og rum: En kunsthistorisk kavalkade af kønsorganer

Ovenstående billede er 17 år gammelt. Det er en lille bitte penis, som jeg har tegnet på dørkarmen ind til mit teenageværelse. De fleste unge mænd har nok sneget sig til at tegne en tissemand på skoletoilettet, på deres bord i klasselokalet eller bag ved gymnastiksalen. Men jeg stoppede aldrig. Billedet er altså et bevis på, at jeg mindst har tegnet penisser halvdelen af mit liv.

Men hvorfor? Den mest simple forklaring er, at det bliver ved med at være sjovt. Ligesom at folk, der falder eller prutter, altid er sjovt, så er penis også sjov for evigt. En anden forklaring er, at det er sjovt at tegne. Flapper, folder, rynker, blodåre, runde former og stivhed er alt sammen sjovt at tegne.

Jeg er ikke den eneste. Fra gamle hulemalerier til moderne kunstinstallationer er der utvivlsomt en vedvarende fascination af at afbilde det mandlige kønsorgan gennem hele menneskets historie. Hvorfor er mennesker så fascineret af penis? 

Den ældste

Peter80 CC BY-SA 3.0

Hulemalerierne i Lascaux, Frankrig er mindst 17.000 år gamle, og det er iblandt disse gamle tegninger, at vi finder en af de ældste repræsentationer af den menneskelige penis. En mand med en fuglemaske og erigeret lem ligger foran en bison i en slags trance. Der er mere end 2000 figurer i hulerne, men manden med fuglemasken er en af de mest mystiske.

Forbindelsen til Freud

Psykoanalysens fader, Sigmund Freud, hævdede, at mennesker besidder en medfødt seksuel lyst, hvor den mandlige fallos symboliserer magt, potentiale og den ultimative kilde til nydelse. Freud troede, at vores kunstneriske repræsentationer af det mandlige organ blot var manifestationer af disse underbevidste ønsker. Tag for eksempel de gamle grækere, der prydede deres keramik med billeder af erigerede peniser som symboler på held og frugtbarhed.

Penis som et symbol på dominans

I det gamle Egypten var obelisken en repræsentation af den erigerede penis, der udtrykte faraoens magt og autoritet. Fremad til moderne tid fortsætter Washington Monument i USA denne tradition og står stolt som et symbol på national stolthed.

Berømte kunstnere som Michelangelo brugte også penisens forms storhed i sine værker. Hans mesterværk, statuen af David, er en udstilling af det mandlige ego, der hænger stolt omend ikke så stor. 

Commonists CC BY-SA 4.0

Den lille penis som et skønhedsideal var oprindeligt et græsk anliggende. For cirka 2.400 år siden optegnede komediedigteren Aristofanes, hvordan den ideelle mandekrop skulle se ud: “Et glimtende bryst, lys hud, brede skuldre, lille tunge, stærke balder og en lille tissemand.” Romerne overtog denne idé.

Egon Schiele’s Schlong

En personlig favorit er Egon Schiele (1890-1918), som var en østrigsk maler og en central figur inden for den østrigske ekspressionisme. Schieles kunstværker er kendt for deres dristighed og provokation. Han brugte ofte kønsorganer som et centralt element i sine malerier og tegninger, hvilket førte til kontrovers og offentlig debat. Schiele udforskede ikke kun det mandlige og kvindelige kønsorgan som rent anatomiske træk, men også som symbolske udtryk for menneskelig sårbarhed og begær. Hans nøgne selvportrætter og skildringer af nøgne modeller indeholder ofte eksplicitte og skæve fremstillinger af kønsorganerne, der udfordrede datidens konventionelle normer om æstetik og seksualitet.

Et meget eksplicit eksempel er “Eros” fra 1911, som du kan se her.

Den anden vinkel

I vores tidligere eksempler er der en homoerotisk ladning omend implecit, men som det 20 århundrede går sin gang, ser vi dette langt mere eksplicit. Eksempler på dette er Tom Of Finland’s tegneserier eller malerier og skulpturer af den norske bad boy Bjarne Melgaard.

Selvom det især er mænd, som maler det mandlige kønsorgan, findes der heldigvis også kvinder. Eksempler på dette er Tracey Emin, Betty Tompkins og Marlene Dumas

Desværre har det kvindelige kønsorgan været meget lidt repræsenteret, især siden den katolske kirke kom til magten. De fik os overbevist om, at det skulle forbindes med skyld og skam. Heldigvis sker der store ting på denne front og her er især kvinderne selv bannerførere. Fuck patriarkatet.

I rummet

Ikke blot på jorden, men også på månen har en kunstnerisk fremstilling af det mandlige kønsorgan fundet vej. Den 19. november 1969 smuglede en gådefuld NASA-ingeniør kendt under navnet “John F” angiveligt en mærkelig kunstgenstand til månen. Det var gemt diskret væk om bord på Apollo 12. Genstanden var en lille keramisk flise med seks tegninger af kunstnere. Den mest interessante var en tegning af Andy Warhol.

Tegningen, som ikke er større end en tommelfinger, havde en slående lighed med kønsorganer. Ikke desto mindre hævdede Warhol, at det blot var en kunstfærdig sammensætning af hans initialer. Enhver alternativ fortolkning, insisterede Warhol på, var en projicering af ens egen lystfulde fantasi.

Måne-museets skjulte rejse, fra kunstner til ingeniør til rumskib til månens overflade, mangler dog konkrete bevis. Som følge heraf forbliver flisens tilstedeværelse på månen et mysterium. Det eneste bevis er et kryptisk telegram fra John F til kunstneren og bagmanden Forrest Myers med beskeden: “Your on. A O K All systems are go. – John F.”

Cocklusion

Den mandlige fallos har spillet mange roller gennem (kunst)historien. Det er et symbol, der afspejler vores dybeste ønsker, udfordrer etablerede normer og får os nogle gange til at grine.

I sidste ende er vores besættelse af fallos i kunst et vidnesbyrd om menneskelig kreativitet og udtryksevne, men også et tegn på patriarkets magt. Det minder os om, at kunst er et spejl af vores ønsker, vores kampe, vores fejl og vores evne til at finde mening på de mest uventede steder. Så næste gang du støder på et kunstværk, der tydeligt fremhæver det mandlige kønsorgan, så tag et øjeblik til at reflektere over dets dybere betydning. 

KREATIVITET

Jeg ser kreativ skaben som en tretrinsraket. Den første del er indtrykket: den direkte og indirekte inspiration, som sætter processen i gang. Det andet er aftrykket: din egen vinkel, dine værdier, traumer eller erfaringer og din viden, som du bringer i spil. Det er her, du træffer de store valg, som gør dit værk unikt. Den tredje og sidste del er udtrykket: dit kreative output, om det er et blogpost, et maleri, en tegning eller en melodi spillet på et vaskebræt.

The Bear S02E03

Et glimrende eksempel på denne proces illustreres i afsnit to i sæson to af den fremragende serie “The Bear”. Her følger man den unge souschef Sidney (spillet af Ayo Edebiri) på en kulinarisk opdagelsesrejse gennem Chicago. Hun spiser på en række restauranter og snakker med de ansatte. Det er et eksempel på “indtryk” (direkte inspiration). På turen kigger hun på Chicagos skyline fra togets vindue. Dette er “indtryk” (indirekte inspiration). Mens hun gør dette, ser vi en række flashbacks fra hendes barndom. Det kan ses som en visuel repræsentation af hendes “aftryk” – at hun bringer sig selv i spil i skabelsesprocessen. Herefter ser man Sidney visualisere nye retter i hendes hoved. Det er det, som jeg her kalder “udtryk”.

  • Indtryk
    • Direkte inspiration: Sidney tager på en kulinarisk rejse gennem madscenen i Chicago
    • Indirekte inspiration: Sidney kører med tog og kigger på bygninger.
  • Aftryk
    • Sidneys minder flasher forbi
  • Udtryk
    • Sidney skaber en ret

Styrker og svagheder ved direkte inspiration

Det er nemmere at lade sig inspirere fra samme medie – det jeg kalder direkte inspiration. Som Sidney, der lader sig inspirere af turen igennem Chicagos madscene, en kunstner, som besøger et kunstmuseum eller en forfatter, som lader sig inspirere af bøger. Der er både fordele og ulemper ved dette:

Direkte inspiration er nemmere at oversætte, og derfor vil du oftere have lyst til at male et maleri efter at have været på museum end at skrive et digt. Fordelen er også, at man kan bruge direkte inspiration til at få andre til at forstå. Det kunne for eksempel være en instruktør, der viser skuespillere klip fra andre film for at få dem til at forstå visionen. 

En ulempe kan være, at man ikke kan holde den direkte inspiration ude, hvis man forsøger at skabe noget unikt. Et eksempel på dette kunne være forfattere, som ikke kan læse i de perioder, hvor de skriver, da det læste værks sprog og virkemidler sniger sig ind i forfatterens eget arbejde.

Ansvar

Når nu de ting, vi kreative skabende væsener, fylder vores hoveder med, har stor indflydelse på, hvad vi skaber, så har vi også et ansvar for at fylde os med ting, som har en positiv og inspirerende indflydelse på os. Den amerikanske skulptør, installationskunstner og tegner Carol Bove beskrev det godt, da hun skrev: “Your time is not a separate thing from you; it’s not an instrument. Time is part of what you’re made from. Emerson said, ‘A man is what he thinks about all day long. Everything that you do and think about is going to be in your artwork’. The computer-science idea ‘garbage in, garbage out’ applies to artists. This is something to consider when you’re choosing your habitual activities.” Præcis som du har et ansvar for de indtryk, du opsøger, så har du også for det aftryk, du selv sætter. Vi er sammensatte mennesker, og man kan bringe sig selv ind i et værk på mange måder. Man bør derfor reflektere over hvordan og hvorfor man bruger sig selv i sit arbejde. Dit aftryk kan blive en andens indtryk.

Vi har altså et ansvar for de indtryk, vi opsøger, da de har en betydelig indflydelse på vores kunstneriske output. Vi har samtidig et ansvar for at reflektere over, hvilket aftryk vi giver, hvordan vi bruger os selv og vores liv i vores kreative arbejde for at skabe meningsfulde og berigende værker, og sidst har vi et ansvar for at udtrykke det på den måde og i den form, som værket behøver.

Et sidste eksempel

Dette blogindlæg kan også forstås gennem denne model. Jeg får indirekte inspiration, da jeg ser afsnittet af The Bear. Herefter bruger jeg mit eget arbejde med kreativitet, og hvad jeg tidligere har lært, til at sætte afsnittet i kontekst. Udtrykket bliver det blogindlæg, som du læser nu. 

  • Indtryk
    • Indirekte inspiration: Afsnit tre, sæson to af “The Bear”
  • Aftryk
    • Mit eget arbejde med kreativitet
  • Udtryk
    • Dette blogindlæg